Formland – dansk design messe

Formland er en dansk design messe for fagfolk, som afholdes forår og efterår. Man færdes i en anden verden af nye former og nye farver. Et univers som viser tidens trends og peger på de tendenser, som vi inden længe vil se først i butikkerne og derefter i hjemmene.
Allerede få skridt inde på messen fornemmer man ændringen fra messen afholdt et halvt år tidligere. Farverne har ændret sig – rummene siger noget andet. Der er dog sjældent skelsættende forskelle, men nuancer, som har bevæget sig i en ny anden retning.
På messen ses forskellige zoner, skabt af designere, som vil vise tidens tendens. Denne gang ses en café holdt i douce farver, og med matchende opstillinger af nye varer fra udstillere på messen. En anden cafézone havde titlen ”Værket – Industriel og kunstnerisk kaos”, hvor hver messedeltagerne kunne stemple og signere et stort lærred for dermed at fortsætte skabelsen af værket.
Det er altid en fornøjelse at se de store, kendte designmærker med deres flotte opsætninger som bl.a. Georg Jensen, hvor deres nye produkter selvfølgelig kommer helt frem i fokus. Mange mindre stande – også nye – gør sit indtog, og det er spændende at se, hvad kreative hjerner og fagligt professionelle designere har præsteret siden sidst.
4 dage forløber messen, hver dag med mulighed for at overvære et varieret foredragsprogram, som spænder fra viden om salg til trendforcasts.

Foto: langbergdesign.com

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.