Vi længes efter varmere dage, hvor vi kan nyde livet på terrassen. Mange ønsker i den forbindelse nye havemøbler, og vi vil i den forbindelse gerne vise et par eksempler, som er design- og kvalitetsmæssigt meget interessante.
Den hollandske designerduo, Scholten og Baijings, var to år om at udvikle stolen 13Eighty. Tidskrævende var justeringen af hullerne for at opnå den optimale fleksibilitet og siddekomfort samt sikre en lang holdbarhed af møblet.
Som cafébord ses den svenske designer Daniel Enoksso’s Terrazzo Table. Foden giver stabilitet samt et interessant modspil til den enkle bordplade. Foden fås i flere farver. Desuden ses Hays enkle bord, Neu, som kan købes med en rund eller en firkantet bordplade.
Alle møbler kan med fordel anvendes både ude og inde.
Photo credit: Hay
Photo credit: Hay