Formland – dansk design messe

Formland er en dansk design messe for fagfolk, som afholdes forår og efterår. Man færdes i en anden verden af nye former og nye farver. Et univers som viser tidens trends og peger på de tendenser, som vi inden længe vil se først i butikkerne og derefter i hjemmene.
Allerede få skridt inde på messen fornemmer man ændringen fra messen afholdt et halvt år tidligere. Farverne har ændret sig – rummene siger noget andet. Der er dog sjældent skelsættende forskelle, men nuancer, som har bevæget sig i en ny anden retning.
På messen ses forskellige zoner, skabt af designere, som vil vise tidens tendens. Denne gang ses en café holdt i douce farver, og med matchende opstillinger af nye varer fra udstillere på messen. En anden cafézone havde titlen ”Værket – Industriel og kunstnerisk kaos”, hvor hver messedeltagerne kunne stemple og signere et stort lærred for dermed at fortsætte skabelsen af værket.
Det er altid en fornøjelse at se de store, kendte designmærker med deres flotte opsætninger som bl.a. Georg Jensen, hvor deres nye produkter selvfølgelig kommer helt frem i fokus. Mange mindre stande – også nye – gør sit indtog, og det er spændende at se, hvad kreative hjerner og fagligt professionelle designere har præsteret siden sidst.
4 dage forløber messen, hver dag med mulighed for at overvære et varieret foredragsprogram, som spænder fra viden om salg til trendforcasts.

Foto: langbergdesign.com

Opdateret på dansk design

En god start på efterårssæsonen er – for mit vedkommende – en tur omkring design fagmessen Formland. Dialogen omkring trends og tendenser samt ved selvsyn at se de nye produkter er et must for at kunne rådgive optimalt ved indretning af hjem og virksomheder.

Tidens tendenser
Det grønne er stadig i fokus med masser af planter i hjemmet, og helt bogstaveligt er den mørkegrønne farve helt fremme: på vægge, sofaer, puder, duge og gardiner. Træ, stentøj, keramik og bæredygtighed fylder mere og mere. Nostalgien hitter og den blomstrende art nouveau ses også på puder og i vægdekorationer. Sæt bare dine yndlingsting frem, men skab plads omkring dem. Fjern det unødvendige – foretag et bevidste valg, så der ikke er mere i rummet end dét, der skaber glæde. Rummet skal udstråle ro og et sted til refleksion. Det er så basen for det liv, vi hver især fylder huset med hver dag.

Trend zone på Formland
Messen finder sted forår og efterår, og hver gang skaber udvalgte designere en trend zone, hvor nyheder vises i en kreativ sammenhæng. Senest er det design duoen Fly+Helsted, som har skabt House of Freakebana, det uperfekte perfekte. Et befriende udtryk efter en del år med de sociales mediers perfekte og ensartede billeder. Nu viser der sig en modstrøm, hvor stilarter og strømninger blandes, og et mere personligt udtryk skabes ud fra de ting og interesser, vi hver især trives med. Freakebana udspringer af ordet ikebana, som er en japansk kunstart indenfor blomsterdekoration. Med ordet freak iblandet får designerne vendt alt på hovedet: blomster i nye sammenhænge, tern og mønstre, plast og pynt i en ny forening, som giver inspiration til at skabe vores egne individuelle sammensætninger af de genstande, som betyder noget for os, og uden at skele til andres hjem.

Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person, bord og indendørsBilledet indeholder sandsynligvis: 1 person, bord og indendørs

Designmesse i Milano

Om få dage, den 17. april, åbnes dørene til verdens største designmesse, som foregår hvert år i Milano. På videoen opleves atmosfæren fra messen sidste år, hvor vi filmede udvalgte stande bl.a møbelproducenterne Vitra og Rolf Benz.

Langbergdesigns video på Youtube har pt  mere end 10.000 visninger.

 

 

Éclectique

Dette ord betyder en sammensætning af forskellige stilarter, som måske kan virke uforenelige, men som alligevel skaber ny sammenhæng.
På designmessen Formland indrettede Eckmann Studio saloner, som havde hvert sit udtryk. Tæppedesignet var en vigtig dimension til iscenesættelse af de udvalgte produkter fra Formlands udstillere.

langbergdesign.coms billede.

Fløjl, flet og spændende gulvtæppe mønstre.

langbergdesign.coms billede.

Seedlip Bar i Galerie Éclectique serverede Mocktails, som er alkoholfri cocktails, i en af de spændende saloner.

langbergdesign.coms billede.

Sammensætning af kunst fra forskellige epoker.

 

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.